Her finder du et udvalg af kvalitetsvine, der kan måle sig med de bedste og ikke kan købes andre steder i Danmark. Vi er helt nye på banen, så foreløbig er udvalget ikke så stort. Men vi udvider ofte sortimentet, så hvis du er glad for riesling, så følg med her på siden.

 

Druernes dronning

Rieslingdruen kaldes 'die Königin der Trauben'. Den spænder vidt - fra de tørreste vine til de ædelsøde. Men een ting kan den altid kendes på - sin forfriskende syrlighed, som kan smages selv i de allersødeste vine.

Hvis du vil købe vin

Når du køber fra Rieslingvin.dk er det altid en kasse med seks stk. af gangen. Det har vi valgt for at kunne holde priserne rimelige ved at spare på omkostningerne ved ompakning og transport.

Betaling

Send os en mail med din bestilling og betal via MobilePay eller bankoverførsel, så sørger vi for at sende eller levere vinen inden for få dage.

Moselområdet

er noget helt særligt. Her er blevet dyrket vin i århundreder. Her er stadig flere tusinde små vingårde, som dyrker vin på de meget stejle skråninger langs Moselfloden. De stejle skiferskråninger danner et mikroklima, som samler varmen omkring vinstokkene. Riesling er langt den mest udbredte drue ved Mosel. I en moselriesling kan man som oftest smage frugten - uanset om vinen er tør eller en sød dessertvin.

Weingut Walter

Weingut Walter i landsbyen Briedel er en vingård på vej op. Vinmageren er den unge Gerrit Walter, som laver vine af høj kvalitet. Han driver vingården sammen med sin far - og man skal ikke være længe i deres selskab for at mærke passionen for god vin. Det kan smages. Vi har udvalgt en række af deres tørre vine fra den enkle, forfriskende litervin til 'Ortsvinen' Briedeler Riesling Trocken og den herlige sekt Gold Cuvée. Rieslingguruen Stuart Pigott skrev om Walters Briedeler Riesling vine, 'every wine is excellent. And the prices are still really friendly!'


Nyheder

Flere bobler på lager

Vi har nu endnu to fremragende mousserende vine fra Walter på lager. Blandt andet Royal Sekt, som vi lige har fået hjem i en brut og en trocken version.

 

På besøg hos Walters

Dette er den unge vinmager Gerrit med sin far Alfred i baggrunden. Billedet er taget, da vi var på besøg i efterårsferien 2015 – en god høst var lige kommet sikkert i hus inden nogle meget voldsomme dage med sne og kulde.

GerritWalter2015
 

Økologien er landet på vores lager

Vi har fået to dejlige økologiske rieslinger hjem, som vi har udvalgt efter at have besøgt brødrene Hemer i vinområdet Rheinhessen. Det er de første øko-vine i sortimentet og de er uden overdrivelse spitzenklasse, så på vores næste tur i 2017 vil vi satse på at smage os frem til mindst et par stykker mere.