Her finder du rieslingvine fra Moselområdet. Vi har også førsteklasses vine fra Rheinhessen - de er økologiske, så dem finder du på vores øko-side her. Endelig er der øko-rieslingvine fra Alsace på vej til hjemmesiden inden så længe.

 

Moselområdet

er noget helt særligt. Her er blevet dyrket vin i århundreder. Her er stadig flere tusinde små vingårde, som dyrker vin på de meget stejle skråninger langs Moselfloden. De stejle skiferskråninger danner et mikroklima, der samler varmen omkring vinstokkene. Riesling er langt den mest udbredte drue ved Mosel. I en moselriesling kan man som oftest smage frugten – uanset om vinen er tør eller en sød dessertvin.

MoselForside.png
 

Weingut Walter

Etiketter på stribe_DSC_0015 2 kopi_2LILLE.jpg

Weingut Walter i landsbyen Briedel er en vingård på vej op. Vinmageren er den unge Gerrit Walter, som laver vine af høj kvalitet. Han driver vingården sammen med sin far - og man skal ikke være længe i deres selskab for at mærke passionen for god vin. Det kan smages. Vi har udvalgt en række af deres tørre vine fra den enkle, forfriskende litervin til 'Ortsvinen' Briedeler Riesling Trocken og den herlige sekt Gold Cuvée. Rieslingguruen Stuart Pigott skrev om Walters Briedeler Riesling vine, 'Every wine is excellent. And the prices are still really friendly!'

GerritDSC_0056.JPG

Den unge vinmager, Gerrit Walter, med sin far, Alfred Walter, i baggrunden. Billedet er taget, da vi var på besøg i efterårsferien 2015 – en god høst var lige kommet sikkert i hus inden nogle meget voldsomme dage med sne og kulde.

Sortiment

 

Briedeler, trocken

RIESLING TIL FORRET MED MERE
Denne Riesling hører til i kategorien 'Ortsweine'. Den er tør med god harmoni mellem krop og frugtighed - elegant og med en antydning af den mineralitet, som er kendetegnende for området i Mosel.

Kr. 100,00 stk. v/6 flasker.


Walter 1,0 liter, trocken

RIESLING TIL HVERDAG & UDELIV
Frisk, tør og læskende vintype med fine frugtaromaer. En overraskende god vin, som vi bare måtte have med i butikken. Læg mærke til at disse flasker indeholder en hel liter.             

Kr. 80,00 stk. v/6 flasker. 


Briedeler, feinherb

LIFLIG
Frisk, aromatisk og stilsikker. Er frugtig sødmefuld og balanceret. Vores første bestseller. Perfekt til et glas i utide eller drik den f.eks. til asiatisk mad.

Kr. 100,00 v/6 flasker.


Walter 1,0 liter, feinherb

RIESLING TIL HVERDAG & UDELIV II
Men med en smule mere sødme op i mod syrligheden og lidt mere rundhed end trocken-versionen af Walter litervin.

Kr. 80,00 stk. v/6 flasker.


Pündericher Marienburg

LAGENWEIN
Tør vin med den mineralitet, som er så kendetegnende for Moselområdet. Kompleks duft med rig og fyldig smag inklusiv lidt diskret sødme og en behagelig, lang eftersmag.

Kr. 145,00 stk. v/6 flasker (2014).
Kr. 150,00 stk. v/6 flasker (2015).


Kabinett

En af de populæreste vine vi har haft. Rund, nuanceret, en lille smule sød, let syrlig og fyldig i smagen.

Kr. 100,00 stk. v/6 flasker (2016).  


Briedeler Weisserberg

TOPVIN
Fra en lille vinmark på Weisserbergs skråninger ved landsbyen Briedel.

Kr. 150,00 stk. v/6 flasker (2015).


Auslese dessertvin

For første gang kan vi præsentere en auslese. En vin, der har den sødme, en dessertvin bør have, men også rieslingens typiske syre til at give den balance. En sjælden vin, som Weingut Walter kun laver, når druerne opnår tilstrækkelig sødme, før de høstes. 2015 var første auslese fra Walter i syv år. Der blev lavet 300 liter i alt, så køb mens lager haves.

175,00 stk. (1/2 liters flaske).